hjemom osydelserReferencerledige stillingerKontakt
 
       
  vis Indhold

Vil du lede nogle af Københavns mest prestigefyldte boligbyggerier?
Ambitiøs Projektchef/Senior Projektchef søges til at stå i spidsen for nye spændende projekter, i stil med ”The Silo”

NRE er en velkonsolideret, privatejet byggevirksomhed, som har mere end 25 års erfaring fra bygge- og ejendomsbranchen i Danmark og Skandinavien. NRE leverer nøglefærdige ejendomsprojekter af højeste kvalitet, og har vundet flere priser for deres byggerier, som eksempelvis er tilfældet med ”The Silo”. NRE er oftest med i hele processen fra idéskabelse til færdigt byggeri, og indgår ligeså ofte finansielt i bygherresamarbejder.

Økonomien er stærk hos såvel NRE, som hos de faste kunder man arbejder med, hvilket giver solidt grundlag for opførelse af unikke og særdeles spændende boligbyggerier, hvor der ikke bliver gået på kompromis med smuk arkitektur og kvalitet.

NRE har hovedsæde i Ikast, og drives med et stærkt værdisæt som fundament. Organisationen er ung, dynamisk og ambitiøs, strukturen er flad og uformel, og kendetegnet ved korte beslutningsveje.

Aktiviteterne øst for Storebælt håndteres af virksomhedens afdeling i Nordhavn, som har mange spændende projekter i pipeline, hvorfor der nu søges en Projektchef eller Senior Projektchef til tiltrædelse hurtigst muligt.

Yderligere information omkring NRE kan findes på: www.nre.dk

-----------------------------------------------------------------------------------------------

Har du lysten og evnerne til at gå forrest?
Med reference til den Tekniske Direktør, får du det overordnede ansvar for projektet, og dets succesfulde gennemførelse. Igennem tæt, konstruktiv dialog og samarbejde med kunde, rådgivere, leverandører og myndigheder, sikrer du et godt og gennemarbejdet projektgrundlag. Herefter vil du være et centralt omdrejningspunkt under projektets udførelse, hvor du motiverer dit projektteam til at udnytte deres fulde potentiale, således byggeriet afleveres til kunden til den aftalte tid og kvalitet, og ikke mindst inden for den økonomiske ramme.

Som en del af en dynamisk og flad virksomhedsstruktur, vil du få stor indflydelse og frihed til at gennemføre projektet. Når det er nødvendigt, har du tæt samspil med direktionen og ejerne af virksomheden, således du hurtigt og smidigt kan reagere på de uforudsete udfordringer, projekter af denne størrelse altid vil generere. Du kan glæde dig til kompetente og motiverede kollegaer, som vil give dig de bedste muligheder for at gøre en forskel i en virksomhed, der satser på fortsat vækst med stærke værdier som fundament. Du vil have din daglige gang på byggepladsen, men vil med jævne mellemrum også deltage i, og selv afholde møder på afdelingens kontor i Nordhavn.


Selvstændig, tillidsskabende og ansvarsfuld
Du har formodentlig en teoretisk baggrund som bygningskonstruktør, ingeniør eller tilsvarende, og gerne suppleret med en håndværksmæssig baggrund. Du har solid erfaring fra branchen, og kan således bidrage med en bred byggeteknisk, økonomisk og lovgivningsmæssig indsigt. Men ligeså vigtigt for os er, at du brænder for opgaverne, og at du løser dem med stor begejstring og kvalitet, og vi er derfor åbne for andre tilgange til stillingen. Anvendelse af Office-pakken falder dig naturligt, og du taler og skriver dansk. Du bor på Sjælland, eller er villig til at flytte der til.

Som person er du positiv, åben og ærlig, og garant for en uhøjtidelig og uformel omgangstone. Du har humoristisk sans, og er drevet af at skabe langvarige samarbejdsrelationer – ikke mindst med kunden. Samtidig er du robust og forhandlingsstærk, og sætter en høj standard både for dig selv og dine omgivelser. Du er en handlingsorienteret person, for hvem synlighed og tilstedeværelse på byggepladsen er en væsentlig ledelseskompetence, og du har lyst til at bidrage til fælleskabet. Du er lyttende og involverende, men samtidig i stand til at stå fast og skære igennem, når det er nødvendigt. Du arbejder struktureret, har styr på detaljerne og repræsenterer generelt et højt kvalitetsniveau. I pressede situationer bevarer du hovedet koldt, skaber overblik, og forstår at få dit team med dig.


Indtag en central rolle i en ambitiøs virksomhed
For den rigtige kandidat er der tale om en yderst spændende stilling i en virksomhed, som gør meget for at udvikle og fastholde dygtige og kompetente medarbejdere. Du vil få både faglige og personlige udfordringer, og du vil arbejde tæt sammen med dygtige og engagerede kolleger.

Du vil naturligvis få fuld opbakning fra såvel direktionen, som fra teamets øvrige medlemmer, og gennem en målrettet og engageret indsats, får du rig mulighed for at præge din egen positive udvikling.

Lønnen forhandles individuelt på et konkurrencedygtigt niveau, som modsvarer stillingens krav og dine kvalifikationer.

NRE får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jakob Kristensen på telefon: 4275 6590 eller via mail: jkr@lyderjohnsen.dk

Send venligst din ansøgning og dit CV mærket ”Projektchef, NRE” til:
ans@lyderjohnsen.dk

Husk at anvende den e-mailadresse, som vi skal bruge til senere kontakt.

Indledende samtaler vil blive afholdt hos NRE i Nordhavn, eller hos LyderJohnsen A/S i Fredericia.

Annoncen opdateres automatisk hver fjerde uge på jobportalerne. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra. Det er en konsekvens af, at vores stillingsannoncer ligger online, indtil rekrutteringsprocessen er afsluttet.

   
 

Jobtitel
Projektchef

Virksomhed
NRE

Hjemmeside
http://: www.nre.dk

Sted
København

 

 
Søg stillingen
 
     

vis joboversigt
Andre ledige stillinger

 
Headhunter / Rekrutteringskonsulent
 
  National og international Executive Search – Kan og vil du gøre en forskel?
 
  Er du etableret i branchen vil vi se meget frem til en snak om metoder, samspil og markedstilgang for at se, om vi har et fælles udgangspunkt. Vi vil kunne give dig de helt rette rammer og afsæt for fortsat succes i branchen foruden god sparring og samarbejde i vores vidensdelingskoncept. Er du ny i headhunterbranchen giver vi dig en grundig oplæring i metoder, værktøjer og markedsapproach. Herefter får du selvstændige opgaver inden for rekruttering og headhunting. Du står selv for alle dele af processen fra kanvassalg til interviews, kandidatpræsentationer samt opfølgning hos kunden. I vores team får du kompetent sparring og opbakning, da vi samarbejder internt for at nå de bedste resultater ud fra klare etiske retningslinier og høje kvalitetskrav. Dette betyder, at din læringskurve vil være stejl, og at dine kunder altid får den optimale behandling.
 
  læs mere  
 
Procesingeniør med vilje til at gøre en forskel
 
  højteknologisk – bæredygtig – gode karrieremuligheder
 
  Med reference til den tekniske chef, vil du få en nøglerolle i den spændende udvikling som fabrikken i Nyborg står foran. Efter nogle år hvor der ikke var det ønskede aktivitetsniveau på fabrikken, fik man i 2016 en ny og finansielt stærk ejer med et enormt netværk indenfor automobilindustrien. Som en følge af dette har salget af produkterne fået et kraftigt boost, og man skal derfor fremadrettet udnytte meget mere af den store kapacitet, der er på fabrikken i Nyborg. Opgaven bliver derfor at du i første omgang, gennem grundige assessment og analyser, sammen med dine dygtige kollegaer, får den rigtige forståelse for anlægget og processerne. Næste fase bliver så en ”ramp-up” face, hvor alle fabrikkens anlæg og komponenter skal genstartes og idriftsættes, så man kan producere de nødvendige antal komponenter og løsninger. Når hele procesanlægget er oppe at køre, vil der komme mere fokus på ”cost down”. Her vil der være fokus på en optimal udnyttelse af produktionslinjer og celler, hvor der bl.a. indgår en række robotter og helautomatiserede løsninger. Samtidig vil der være fokus på forbedring af interne processer og procedurer for at optimere både kvalitet og output fra fabrikken.
 
  læs mere  
 
Vil du projektere alu-facader til nogle af Danmarks største byggerier?
 
  Udadvendt ambitiøs konstruktør til projektering og konstruktion i alufacade-projekter fra A til Z
 
  Med reference til tegnestuelederen bliver du en del af FP Gruppens velfungerende projektafdeling. Du får overdraget sagerne fra salgsafdelingen. Herfra har du det fulde ansvar for projektet fra projektering til produktion og montage. FP Gruppen har relevante udfordringer til branchens bedste kandidat såvel som til den nyuddannede. Du trækker essensen ud af tegningsmaterialet, specificerer projekterne og laver tegning og tilpasning i AutoCad. Du koordinerer og afstemmer jævnligt med alle interessenter i projektet, herunder kunder, produktion, montører og eventuel byggepladsledelsen, og ligeledes styrer du eventuelle underentreprenører og øvrige samarbejdspartnere.
 
  læs mere  
 
International Group E-commerce Manager
 
  udfordrende karrierestilling i stærk handelsvirksomhed der styrker sin digitale profil
 
  Med direkte reference til CEO, og som en del af ledergruppen, får du ansvaret for gruppens internationale E-commerce strategier på alle nuværende og kommende markeder. I tæt sparring med landecheferne, product management og den øvrige ledelse, bliver du det centrale omdrejningspunkt i virksomhedens optimering og videreudvikling af digitale salgskanaler. Du arbejder på et taktisk og operationelt niveau med aktiviteter og investeringer i forhold til sociale medier, hjemmesider, e-handelsløsninger og fremadrettede digitale indsatser. Samtidig er du også hands on i forhold til at måle og optimere trafik, konverteringsrater og ROI på digitale kampagner og aktiviteter, og du sørger løbende for at fintune P. Lindberg i forhold til adwords og relevante søgemaskiner. I tæt samarbejde med landecheferne arbejder I målrettet på at optimere indsatser og resultater på de eksisterende og kommende markeder, med de spændende udfordringer der kan ligge i kultur, sortiment, infrastruktur og markedets modenhed i forhold til e-handel.
 
  læs mere  
 
Sælger/Salgskonsulent
 
  dansk kvalitet i topklasse - branchens bedste løsninger
 
  Med reference til Salgs & Marketingschefen får du ansvaret for at yderligere udbygge og styrke salget på det danske hjemmemarkedet og de nære eksportmarkeder. Der vil være kunder, der skal overtages fra starten, og du vil derfor arbejde med en spændende blanding af vedligeholdende-, relationsskabende- og opsøgende salg. I tæt samarbejde med den øvrige organisation, de tekniske afdelinger og virksomhedens ledelse vil du fastholde og styrke samarbejdet med eksisterende kunder, samt bidrage til en yderligere styrkelse af markedspositionen ved at skabe kontakt til og indgå aftaler med nye kunder.
 
  læs mere  
 
Produktionschef med potentiale til mere
 
  Danske kvalitetsprodukter eksporteres til hele verden
 
  Med reference til fabrikschefen, og som et vigtigt medlem af fabriksledergruppen, får du ansvaret for produktionen af både flydende- og pulverprodukter. Dit fokus er på optimering af produktionen, så de mange produktionslinjer opfylder de højeste krav til kvalitet, leveringssikkerhed og tidsfrister. Dette gøres ikke mindst ved at arbejde målrettet med medarbejdernes sociale og faglige kompetencer for at skabe kontinuerlige forbedringer via stærk logistik og dygtige, dedikerede medarbejdere. Du holder et højt informationsniveau både til dine medarbejdere og til dine kollegaer i ledelsen, herunder afholder du hver morgen tavlemøder med de enkelte produktionslinjer, og efterfølgende også med servicefunktioner.
 
  læs mere  

 

Ved Storkereden 1 • 7000 Fredericia • +45 2999 9043 • odd@lyderjohnsen.dk
Sidst opdateret 13-12-2018 09:36