hjemom osydelserReferencerledige stillingerKontakt
 
       
  vis Indhold

International Group E-commerce Manager
udfordrende karrierestilling i stærk handelsvirksomhed der styrker sin digitale profil

P. Lindberg er en 100% dansk privatejet, velindtjenende og velkonsolideret handelsvirksomhed, der er en førende leverandør af produkter og løsninger til landmænd, og alle som bor på landet i Norden. Virksomheden handler med maskiner, udstyr og tilbehør, forbrugsvarer, værktøj og meget andet. Grund-idéen er at købe stort ind direkte hos producenter i hele verden, og tilbyde kunden produkter uden fordyrende mellemled. Derfor får du altid gode produkter til de rigtige priser hos P. Lindberg. I alt forhandles mere end 15.000 varenumre, og sortimentet er stadig stigende.

P. Lindberg er i dag en moderne handels virksomhed, som med succes sælger gennem intensiv markedsføring, både via print og online. I Vejen har virksomheden egne lagerfaciliteter med direkte distribution til kunderne fra dag til dag. Virksomheden er præget af en åben og ærlig kultur, samt en stor og gensidig respekt blandt de ca. 90 dygtige kollegaer. Med udgangspunkt i den stærke position på de Skandinaviske markeder, er virksomheden nu i gang med en spændende udvikling af flere nye markeder, bla. i Tyskland.

For yderligere at styrke den positive udvikling virksomheden er inde i, ønsker man at professionalisere og målrette gruppens aktiviteter indenfor e-commerce med en motiveret, skarp og forretningsorienteret ”Digital Købmand”, som skal arbejde med udgangspunkt i virksomhedens hovedkontor i Vejen.


Læs mere på: www.p-lindberg.dk

-------------------------------------------------------------------------------------------------

Strategisk nøgleposition
Med direkte reference til CEO, og som en del af ledergruppen, får du ansvaret for gruppens internationale E-commerce strategier på alle nuværende og kommende markeder. I tæt sparring med landecheferne, product management og den øvrige ledelse, bliver du det centrale omdrejningspunkt i virksomhedens optimering og videreudvikling af digitale salgskanaler. Du arbejder på et taktisk og operationelt niveau med aktiviteter og investeringer i forhold til sociale medier, hjemmesider, e-handelsløsninger og fremadrettede digitale indsatser. Samtidig er du også hands on i forhold til at måle og optimere trafik, konverteringsrater og ROI på digitale kampagner og aktiviteter, og du sørger løbende for at fintune P. Lindberg i forhold til adwords og relevante søgemaskiner. I tæt samarbejde med landecheferne arbejder I målrettet på at optimere indsatser og resultater på de eksisterende og kommende markeder, med de spændende udfordringer der kan ligge i kultur, sortiment, infrastruktur og markedets modenhed i forhold til e-handel.

Virksomheden har i forvejen et godt salg via nettet, men det er en klar målsætning, at en endnu større andel af salget skal flyttes til online salg. Du vil derfor få en vigtig rolle, som både sparringspartner, strateg, kulturbærer og måske lidt en rollemodel i forhold til at skabe en endnu stærkere digital sammenhæng i gruppen.
Du kan glæde dig til kompetente og motiverede kollegaer, og du vil få gode muligheder for at gøre en forskel i en virksomhed, der er klar til en fortsat vækst gennem en sund økonomi, en stærk ledelse, dygtige medarbejdere og en vilje til at gøre alle kunder til fremtidige ambassadører.


Digital købmand der motiveres af både strategi og eksekvering
Den ideelle kandidat har en relevant teoretisk værktøjskasse, men det er af større betydning, at du er handlekraftig, selvkørende og initiativrig. Du har erfaring fra en lignende stilling hos en digital handelsvirksomhed med et bredt sortiment. Som person er du på hjemmebane i den digitale verden, og for dig er det en selvfølge at en stabilt voksende andel af virksomhedens handler bliver gennemført digitalt. Du brænder for at gøre en forskel indenfor online- og digitalt salg, og du evner at arbejde både på et strategisk niveau sammen med den øvrige topledelse, og på et mere analytisk og praktisk niveau i forhold til de enkelte indsatser og kampagner. Du er analytisk stærk, og du underbygger dine beslutninger og initiativer med konkrete data og målbare resultater. Et kendskab til e-handel på det tyske marked vil være en ekstra fordel, da man allerede er etableret her, og eftersom det er et meget interessant marked for P. Lindberg. Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale, og et kendskab til tysk vil bestemt være en fordel.

Virksomheden er dynamisk og præget af en stærk ledelse, og det er derfor vigtigt, at du som sparringspartner ikke er bange for at sige hverken til eller fra. Du trives i et dynamisk og til tider hektisk arbejdsmiljø, og du har en udpræget sans for at få tingene til at lykkes, såvel internt som eksternt. Da du får en stor kontaktflade, er det vigtigt, at du kommunikerer godt, og at du evner at både begejstre og motivere kollegaer og medarbejdere, så I alle trækker i samme retning. Selv motiveres du af spændende og udfordrende opgaver, muligheden for at gøre en forskel og af at skabe ekstraordinere resultater sammen med resten af holdet.


Dynamisk miljø og gode kollegaer
Du tilbydes en spændende og udfordrende stilling i en virksomhed med stor dynamik og korte beslutningsprocesser. Du får væsentlig indflydelse på din hverdag, dine opgaver og på virksomhedens udvikling og fortsatte succes. Da virksomheden er en af de førende inden for forretningsområdet, vil der være gode muligheder for faglig og personlig udvikling i et godt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer.

Løn og øvrige ansættelsesvilkår aftales individuelt på et niveau, der modsvarer stillingens krav og dine kvalifikationer.

Virksomheden får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Odd L. Johnsen på telefon: +45 2999 9043 eller på: odd@lyderjohnsen.dk

Samtaler vil foregå på LyderJohnsens adresse i Fredericia.

Send venligst din ansøgning og dit CV mærket ”International Group E-commerce Manager” til: ans@lyderjohnsen.dk

Husk at benytte den e-mailadresse, som vi skal bruge til senere kontakt.

Annoncen opdateres automatisk hver fjerde uge på jobportalerne. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra. Det er en konsekvens af, at vores stillingsannoncer ligger online, indtil rekrutteringsprocessen er afsluttet.

   
 

Jobtitel
International Group E-commerce Manager

Virksomhed
P. Lindberg A/S

Hjemmeside
http://www.p-lindberg.dk

Sted
Vejen

 

 
Søg stillingen
 
     

vis joboversigt
Andre ledige stillinger

 
Headhunter / Rekrutteringskonsulent
 
  National og international Executive Search – Kan og vil du gøre en forskel?
 
  Er du etableret i branchen vil vi se meget frem til en snak om metoder, samspil og markedstilgang for at se, om vi har et fælles udgangspunkt. Vi vil kunne give dig de helt rette rammer og afsæt for fortsat succes i branchen foruden god sparring og samarbejde i vores vidensdelingskoncept. Er du ny i headhunterbranchen giver vi dig en grundig oplæring i metoder, værktøjer og markedsapproach. Herefter får du selvstændige opgaver inden for rekruttering og headhunting. Du står selv for alle dele af processen fra kanvassalg til interviews, kandidatpræsentationer samt opfølgning hos kunden. I vores team får du kompetent sparring og opbakning, da vi samarbejder internt for at nå de bedste resultater ud fra klare etiske retningslinier og høje kvalitetskrav. Dette betyder, at din læringskurve vil være stejl, og at dine kunder altid får den optimale behandling.
 
  læs mere  
 
Procesingeniør med vilje til at gøre en forskel
 
  højteknologisk – bæredygtig – gode karrieremuligheder
 
  Med reference til den tekniske chef, vil du få en nøglerolle i den spændende udvikling som fabrikken i Nyborg står foran. Efter nogle år hvor der ikke var det ønskede aktivitetsniveau på fabrikken, fik man i 2016 en ny og finansielt stærk ejer med et enormt netværk indenfor automobilindustrien. Som en følge af dette har salget af produkterne fået et kraftigt boost, og man skal derfor fremadrettet udnytte meget mere af den store kapacitet, der er på fabrikken i Nyborg. Opgaven bliver derfor at du i første omgang, gennem grundige assessment og analyser, sammen med dine dygtige kollegaer, får den rigtige forståelse for anlægget og processerne. Næste fase bliver så en ”ramp-up” face, hvor alle fabrikkens anlæg og komponenter skal genstartes og idriftsættes, så man kan producere de nødvendige antal komponenter og løsninger. Når hele procesanlægget er oppe at køre, vil der komme mere fokus på ”cost down”. Her vil der være fokus på en optimal udnyttelse af produktionslinjer og celler, hvor der bl.a. indgår en række robotter og helautomatiserede løsninger. Samtidig vil der være fokus på forbedring af interne processer og procedurer for at optimere både kvalitet og output fra fabrikken.
 
  læs mere  
 
Vil du projektere alu-facader til nogle af Danmarks største byggerier?
 
  Udadvendt ambitiøs konstruktør til projektering og konstruktion i alufacade-projekter fra A til Z
 
  Med reference til tegnestuelederen bliver du en del af FP Gruppens velfungerende projektafdeling. Du får overdraget sagerne fra salgsafdelingen. Herfra har du det fulde ansvar for projektet fra projektering til produktion og montage. FP Gruppen har relevante udfordringer til branchens bedste kandidat såvel som til den nyuddannede. Du trækker essensen ud af tegningsmaterialet, specificerer projekterne og laver tegning og tilpasning i AutoCad. Du koordinerer og afstemmer jævnligt med alle interessenter i projektet, herunder kunder, produktion, montører og eventuel byggepladsledelsen, og ligeledes styrer du eventuelle underentreprenører og øvrige samarbejdspartnere.
 
  læs mere  
 
Vil du lede nogle af Københavns mest prestigefyldte boligbyggerier?
 
  Ambitiøs Projektchef/Senior Projektchef søges til at stå i spidsen for nye spændende projekter, i stil med ”The Silo”
 
  Med reference til den Tekniske Direktør, får du det overordnede ansvar for projektet, og dets succesfulde gennemførelse. Igennem tæt, konstruktiv dialog og samarbejde med kunde, rådgivere, leverandører og myndigheder, sikrer du et godt og gennemarbejdet projektgrundlag. Herefter vil du være et centralt omdrejningspunkt under projektets udførelse, hvor du motiverer dit projektteam til at udnytte deres fulde potentiale, således byggeriet afleveres til kunden til den aftalte tid og kvalitet, og ikke mindst inden for den økonomiske ramme.
 
  læs mere  
 
Sælger/Salgskonsulent
 
  dansk kvalitet i topklasse - branchens bedste løsninger
 
  Med reference til Salgs & Marketingschefen får du ansvaret for at yderligere udbygge og styrke salget på det danske hjemmemarkedet og de nære eksportmarkeder. Der vil være kunder, der skal overtages fra starten, og du vil derfor arbejde med en spændende blanding af vedligeholdende-, relationsskabende- og opsøgende salg. I tæt samarbejde med den øvrige organisation, de tekniske afdelinger og virksomhedens ledelse vil du fastholde og styrke samarbejdet med eksisterende kunder, samt bidrage til en yderligere styrkelse af markedspositionen ved at skabe kontakt til og indgå aftaler med nye kunder.
 
  læs mere  
 
Produktionschef med potentiale til mere
 
  Danske kvalitetsprodukter eksporteres til hele verden
 
  Med reference til fabrikschefen, og som et vigtigt medlem af fabriksledergruppen, får du ansvaret for produktionen af både flydende- og pulverprodukter. Dit fokus er på optimering af produktionen, så de mange produktionslinjer opfylder de højeste krav til kvalitet, leveringssikkerhed og tidsfrister. Dette gøres ikke mindst ved at arbejde målrettet med medarbejdernes sociale og faglige kompetencer for at skabe kontinuerlige forbedringer via stærk logistik og dygtige, dedikerede medarbejdere. Du holder et højt informationsniveau både til dine medarbejdere og til dine kollegaer i ledelsen, herunder afholder du hver morgen tavlemøder med de enkelte produktionslinjer, og efterfølgende også med servicefunktioner.
 
  læs mere  

 

Ved Storkereden 1 • 7000 Fredericia • +45 2999 9043 • odd@lyderjohnsen.dk
Sidst opdateret 13-12-2018 09:36