hjemom osydelserReferencerledige stillingerKontakt
 
       
  vis Indhold

Teknisk Designer med mod på mere
Struktur - Udvikling - Teknisk Tegning

JCH A/S blev etableret i 1919 og er en 100% danskejet økonomisk sund virksomhed. Med et avanceret produktionsapparat og konstant innovativ udvikling er JCH A/S i stand til at introducere mange nye produkter årligt til vandforsyningsbranchen. Produkterne forhandles gennem VVS- og VA-grossister, ligesom de eksporteres igennem lokale forhandlere til de fleste lande i Europa og Fjernøsten. JCH A/S er en erfaren underleverandør af metalemner og halvfabrikata til industrien.

Virksomheden er specialister i produktion af ventiler til vandforsyningsanlæg, som alle lever op til de høje krav, der stilles til byggematerialer, som anvendes i forbindelse med drikkevand. Rent drikkevand er en værdifuld ressource, der skal værnes om. Der ser JCH A/S en rød tråd mellem de høje miljøkrav og virksomhedens holdning om at fastholde en ren dansk udvikling, hvor nøgleordene er afspærring og tilbageløbssikring.

Til at styrke virksomhedens kompetencer, søges der nu en udviklingsorienteret og faglig stærk Teknisk Designer, som vil udfordres og gøre en forskel i en spændende markedsledende virksomhed. Stillingen er med arbejdsplads på virksomhedens adresse i Vejle.

Læs mere på: www.jch.as

------------------------------------------------------------------------------------------------

Savner du variation i jobbet og indflydelse på egne arbejdsopgaver?
Du får direkte reference og vil være i tæt samarbejde med Produktionschefen. Du vil ligeledes også være i daglig kontakt med dine kompetente og motiverede kollegaer på tværs af afdelingerne. Her skal du varetage en lang række spændende arbejdsopgaver. Du arbejder med at tegne nye produkter, samt udvikle og opdatere tekniske tegninger på de eksisterende produkter. Andre opgaver vil være oprettelse samt vedligeholdelse af datablade og løbende selvstændigt at sørge for produktdokumentation samt godkendelser. Du vil i denne stilling være det vigtige bindeled mellem produktion og salg. Du vil også have mulighed for at sammensætte et spændende job, der matcher dine personlige interesser og kompetencer. Dette kunne f.eks. være udvikling og opdatering af salgsmateriale, godkendelser af produkter, datablade, og styklister i samarbejde med de øvrige afdelinger i virksomheden samt vores grossister. Der kan på sigt for den rigtige kandidat også være mulighed for et deltage i leverandørbesøg i ind- og udland. Ligeledes kan opgaverne også være, at uploade nye og opdaterede datablade og anden information på hjemmesiden.

JCH A/S er en dynamisk virksomhed med flad struktur, hvor medarbejderne har stor frihed under ansvar. Du kan glæde dig til kompetente og motiverede kollegaer og du vil få gode muligheder for at gøre en forskel i en virksomhed, der er klar til en forsat vækst gennem stor fleksibilitet. For at tilfredsstille kundernes behov, har JCH fokus på, at udvikle nye- eller allerede eksisterende produkter. Du bliver en vigtig del af virksomhedens fortsatte udvikling af produkter i høj kvalitet.


Faglig stolthed, nysgerrighed og godt humør
Den ideelle kandidat har en teknisk teoretisk baggrund, såsom Teknisk Designer, Produktionsteknolog eller lignende. Du kender til arbejdsprocesserne i en produktionsvirksomhed, hvor arbejdsdagene er dynamiske og sjældent ens. Du trives både i blandt kollegaerne i produktionen samt på kontoret. For den rette kandidat, vil optimering af virksomhedens produktions- og proceslayout også være en del af udfordringerne. Personen skal have erfaring fra et eller flere 3D-tegneprogrammer, Office pakken, gerne C5 og har måske nogle års erfaring fra en lignende stilling. Da der er flere mulig indgange til stillingen, skal du ikke holde dig tilbage med at sende en ansøgning, hvis du mener, du har de rigtige kompetencer til jobbet. Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale og bor i daglig køreafstand til virksomheden.

Som person er du er struktureret, energisk og målrettet og har en naturlig nysgerrighed over for udfordringer og trives med en omskiftelig hverdag med mange bolde i luften, hvor arbejdsopgaverne er mere varieret end tekniske tegninger. Du forstår selvstændigt at tage ledelse af projekter og byde ind med kompetencer. Du er ligeledes ikke bange for, at bede om hjælp hvis du er i tvivl. Det er vigtigt med en professionel indstilling til arbejdet og et godt overblik - også når det går stærkt - for derved at kunne sikre en forsat høj kvalitet på produkterne.


Skab dit drømmejob
Du tilbydes en central og spændende stilling i en flad organisation, med en uhøjtidelig tone og fokus på høj kvalitet og ambitiøse målsætninger for fremtiden. Du har mulighed for at få stor indflydelse på din hverdag og dine opgaver. Da virksomheden er markedsledende inden for deres niche, vil der være mulighed for faglig og personlig udvikling igennem spændende og udfordrende opgaver.

Løn og øvrige ansættelsesvilkår aftales individuelt på et niveau, der modsvarer stillingens krav og dine kvalifikationer.
JCH A/S tilbyder gode arbejdsforhold, pension samt en sundhedsforsikring.

Virksomheden får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Rye Larsen på telefon +45 2896 2845, mail: jla@lyderjohnsen.dk.


Samtaler vil forgå hos LyderJohnsen A/S i Fredericia.

Send venligst din ansøgning og dit CV mærket ”Teknisk Designer, JCH A/S” til:
ans@lyderjohnsen.dk

Husk at anvende den e-mailadresse, som vi skal bruge til senere kontakt.

Annoncen opdateres automatisk hver fjerde uge på jobportalerne. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra. Det er en konsekvens af, at vores stillingsannoncer ligger online, indtil rekrutteringsprocessen er afsluttet.

   
 
Jobtitel
Teknisk Designer

Virksomhed
JCH A/S

Hjemmeside
http://www.jch.as

Sted
Vejle

 

 
Søg stillingen
 
     

vis joboversigt
Andre ledige stillinger

 
Headhunter / Rekrutteringskonsulent
 
  National og international Executive Search – Kan og vil du gøre en forskel?
 
  Er du etableret i branchen vil vi se meget frem til en snak om metoder, samspil og markedstilgang for at se, om vi har et fælles udgangspunkt. Vi vil kunne give dig de helt rette rammer og afsæt for fortsat succes i branchen foruden god sparring og samarbejde i vores vidensdelingskoncept. Er du ny i headhunterbranchen giver vi dig en grundig oplæring i metoder, værktøjer og markedsapproach. Herefter får du selvstændige opgaver inden for rekruttering og headhunting. Du står selv for alle dele af processen fra kanvassalg til interviews, kandidatpræsentationer samt opfølgning hos kunden. I vores team får du kompetent sparring og opbakning, da vi samarbejder internt for at nå de bedste resultater ud fra klare etiske retningslinier og høje kvalitetskrav. Dette betyder, at din læringskurve vil være stejl, og at dine kunder altid får den optimale behandling.
 
  læs mere  
 
Vil du projektere alu-facader til nogle af Danmarks største byggerier?
 
  Udadvendt ambitiøs konstruktør til projektering og konstruktion i alufacade-projekter fra A til Z
 
  Med reference til tegnestuelederen bliver du en del af FP Gruppens velfungerende projektafdeling. Du får overdraget sagerne fra salgsafdelingen. Herfra har du det fulde ansvar for projektet fra projektering til produktion og montage. FP Gruppen har relevante udfordringer til branchens bedste kandidat såvel som til den nyuddannede. Du trækker essensen ud af tegningsmaterialet, specificerer projekterne og laver tegning og tilpasning i AutoCad. Du koordinerer og afstemmer jævnligt med alle interessenter i projektet, herunder kunder, produktion, montører og eventuel byggepladsledelsen, og ligeledes styrer du eventuelle underentreprenører og øvrige samarbejdspartnere.
 
  læs mere  
 
Konstruktionschef
 
  ledelse - konstruktion - robotteknologi - udvikling
 
  Med reference til den administrerende direktør bliver du chef for konstruktionsafdelingens kompetente og motiverede kollegaer, der arbejder med udvikling, konstruktion, tilpasning samt teknisk tegning i 3D. Dine opgaver vil være alsidige og afvekslende og blandt andet af ledelse, fordeling af opgaver og ressourcer, teknisk sparring med kollegaer og kunder, projektledelse samt egne konstruktionsopgaver opgaver.
 
  læs mere  

 

Ved Storkereden 1 • 7000 Fredericia • +45 2999 9043 • odd@lyderjohnsen.dk
Sidst opdateret 13-02-2019 15:00