hjemom osydelserReferencerledige stillingerKontakt
 
       
  vis Indhold

Key Account Manager for salling group og Lidl Danmark
Vi ønsker at styrke holdet med en af branchens bedste!

Flensted Food Group A/S er en moderne fødevarevirksomhed med egen produktion i Vestjylland. Her forarbejdes der kartofler, frugt og grønt og der produceres pålægssalater, salatblandinger, mayonnaiser mm.

Det kan du alt sammen læse mere om på: www.flensted.dk

I Flensted Food Group A/S er man lige nu ca. 300 ansatte på 3 fabrikker og koncernen omsætter for ca. 650 mio. kroner.

Koncernen er inde i en meget positiv udvikling, og man investerer massivt i udbygning og optimering af faciliteterne for at imødekomme den udviklingen. Som en naturlig følge af dette ønsker man nu yderligere at styrke KAM-funktionen med en stærk personlighed, der skal betjene nogle af de største kunder i Danmark. Koncernens hovedkontor er beliggende i smukke omgivelser i Skovlund ved Ansager, men som KAM kører du ud hjemmefra, så en bopæl centralt i forhold til Lidl og salling group vil være fint.

-------------------------------------------------------------------------------------------------

Annerkendte kvalitetsprodukter til danske forbrugere
Med reference til salgsdirektøren får du ansvaret for at fastholde, udbygge og styrke salget til to meget spændende detailkunder på det danske marked. Du forhandler årsaftaler, og du er i en tæt og løbende dialog for yderligere at styrke samarbejdet med eksisterende og mulige nye kontaktpersoner hos kunderne. Sammen med dine kompetente og engagerede kolleger i salgs- udviklings- og produktionsafdelingerne arbejder du løbende på at tilbyde spændende produkter, koncepter og løsninger som vil gøre en forskel for dine kunder. Der er et stort potentiale i virksomhedens kvalitetsprodukter, hvor de sunde madvarer og convenience produkterne er meget efterspurgte i markedet. Det er derfor vigtigt, at du er opsøgende, nytænkende, målrettet og resultatorienteret i din tilgang til kunderne.

Dine kontaktpersoner hos salling group og hos Lidl Danmark vil være kompetente og professionelle indkøbere. Som leverandør og samarbejdspartner for disse, skal du opbygge og fastholde en stærk relation samt videreudvikle salget af nye og eksisterende produkter og løsninger. Du får derfor en central rolle, hvor du vil fungere som sparringspartner overfor både den øvrige salgsorganisation, kunderne, og kollegaerne. Hos Flensted arbejder man som et team, og kulturen i virksomheden er kendetegnet af en direkte, men hjertelig tone, klare målsætninger og viljen til at gøre en ekstraordinær indsats både internt og overfor kunderne.


Selvstændig, troværdig og kvalitetsbevidst købmand
Der kan være flere indgange til stillingen, men du har afgjort et godt kendskab til forretningsgangen i de store kapitalkæder. Du har en handelsbaggrund, og du er vant til at begå dig blandt dygtige indkøbere på et højt niveau. Du har flere års erfaring indenfor FMCG, og har du erfaring med salg af fødevarer vil det være en fordel. Du er nysgerrig og opsøgende omkring dansk handel generelt, og du forstår at bruge dine kontakter optimalt. Samtidig supplerer du dit netværk og din forståelse for relevante produkter, nye trends og hvad der bevæger sig i markedet løbende ved at være aktiv i forhold til målgruppen. Du behersker dansk og engelsk og ideelt kan du også beg dig på tysk, og så har du selvfølgelig kørekort.

Som person er du selvkørende, med et stort drive og en stærk vinderattitude. Du er god til at skabe ”win–win” situationer sammen med dine kunder, og herigennem opbygger du den nødvendige troværdighed og tillid, der er grundlaget for langvarige relationer. Du er god til at sælge dine ideer og tanker på alle niveauer, såvel internt som eksternt, og du er købmand af natur. Du tænker kreativt og evner både at forstå og formidle fordelene ved et professionelt koncept og komplette totalløsninger. Også når det går stærkt, formår du at fastholde struktur og overblik over dine opgaver. Gennem din adfærd skaber du respekt om din person, og du har modet og evnerne til at være en af dem, der går foran i virksomhedens fortsatte ekspansion og spændende udvikling.


Du tilbydes
For den rette person vil der være tale om en meget selvstændig, spændende og udfordrende stilling, hvor du kommer til at arbejde med produkter og løsninger af høj kvalitet og værdi for kunden. Du vil få både faglige og personlige udfordringer, og din personlige udvikling vil være sikret blandt dygtige og engagerede kollegaer.

Kulturen er i særdeleshed kendetegnet ved høj faglig kompetence, positiv indstilling og et reelt ønske om at skabe stærke og varige resultater for- og sammen med kunderne. Du vil naturligvis få fuld opbakning fra virksomhedens ledelse og dine kollegaer, og gennem en engageret indsats får du mulighed for at præge såvel din egen som virksomhedens udvikling.

Lønnen forhandles individuelt på et niveau, der modsvarer stillingens krav og dine kvalifikationer.

Koncernen får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept.



Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Odd L. Johnsen på telefon: +45 29999043 eller på: odd@lyderjohnsen.dk

Send venligst din ansøgning og dit CV mærket ”KAM, Flensted” til:
 ans@lyderjohnsen.dk


Husk at anvende den emailadresse, som vi skal bruge til senere kontakt.

Annoncen opdateres automatisk hver fjerde uge på jobportalerne. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra. Det er en konsekvens af, at vores stillingsannoncer ligger online, indtil rekrutteringsprocessen er afsluttet.

   
 

Jobtitel
KAM

Virksomhed
Flensted Food Group A/S

Hjemmeside
www.flensted.dk

Sted
Region Syd

 

 
Søg stillingen
 
     

vis joboversigt
Andre ledige stillinger

 
Headhunter / Rekrutteringskonsulent
 
  National og international Executive Search – Kan og vil du gøre en forskel?
 
  Er du etableret i branchen vil vi se meget frem til en snak om metoder, samspil og markedstilgang for at se, om vi har et fælles udgangspunkt. Vi vil kunne give dig de helt rette rammer og afsæt for fortsat succes i branchen foruden god sparring og samarbejde i vores vidensdelingskoncept. Er du ny i headhunterbranchen giver vi dig en grundig oplæring i metoder, værktøjer og markedsapproach. Herefter får du selvstændige opgaver inden for rekruttering og headhunting. Du står selv for alle dele af processen fra kanvassalg til interviews, kandidatpræsentationer samt opfølgning hos kunden. I vores team får du kompetent sparring og opbakning, da vi samarbejder internt for at nå de bedste resultater ud fra klare etiske retningslinier og høje kvalitetskrav. Dette betyder, at din læringskurve vil være stejl, og at dine kunder altid får den optimale behandling.
 
  læs mere  
 
Norsk Country Manager med drive og ambitioner
 
  Kan du fortsætte successen og bygge videre på et stærkt fundament?
 
  Med reference til, og med fuld opbakning fra topledelsen i Danmark, bliver du ansvarlig for alle aktiviteter i det norske selskab. Din primære opgave bliver at videreudvikle virksomheden, blandt andet ved at fastholde og udvikle den allerede stærke markedspositionen i Norge. Hvis du ikke allerede kender branchen, vil du hurtigt skabe dig et overblik over processerne og over de succesfulde anlæg som Aquagain allerede har solgt og installeret mange steder i Norge. Dette overblik bruger du så efterfølgende til at vurdere og strukturere de lisitasjoner og anbud, der er relevante for virksomheden og i et tæt samarbejde med dine kompetente kollegaer i Danmark, udarbejder i så et gennemtænkt og konkurrencedygtigt tilbud.
 
  læs mere  
 
Forretningsorienteret Controller
 
  CFO´s højre hånd, stedfortræder og sparringspartner i spændende produktionsvirksomhed
 
  Med reference til virksomhedens CFO vil du indgå i en alsidig og varieret hverdag, hvor du får mulighed for at arbejde med både strategiske og operationelle opgaver. Væsentlige opgaver vil være overordnede regnskabstekniske opgaver som omfatter bl.a. periodiske afdelingsregnskaber samt udarbejdelse af og opfølgning på budgetter, analyser og nøgletal. Andre væsentlige opgaver vil være opfølgning på investeringer og projekter samt varelagerværdiansættelse og styring af anlægskartotek. Du laver rentabilitetsanalyser og omkostningsopfølgning, og i tæt samarbejde med salgsfunktionen laver du controlling og styring af kundebonusser samt løbende salgs-controlling i forhold til tonnage, priser og eventuelle afvigelser.
 
  læs mere  
 
CEO
 
  Stærke mærkevarer - solidt fundament - stort potentiale
 
  Med reference til bestyrelsen, får du ansvaret for at lede Bryggeriet Vestfyen ind i en fremtid der byder på et betydeligt vækstpotentiale der skal realisereres bl.a. gennem en stærkere positionering af kendte mærkevarer og en løbende udvikling af nye og markedsrelevante produkter. Udover den strategiske og daglig ledelse vil opgaven stille store krav til dine kommercielle evner, og du skal i et tæt samarbejde med ledelsen og medarbejderne kunne gå forrest for at styrke både markedspositionen, produktporteføljen og virksomhedens evne til at levere de produkter markedet efterspørger. Dette vil også kræve en god sans for produktionen i en kompleks virksomhed. Gennem en sund, involverede og motiverende lederstil skal du gennemføre de nødvendige tiltag, som kan skabe den ønskede forretningsmæssige udvikling. Det forventes, at du kan indfri ambitionen om lønsom vækst i et marked med øget fokus på økologi, sundhed og kvalitet.
 
  læs mere  

 

Ved Storkereden 1 • 7000 Fredericia • +45 2999 9043 • odd@lyderjohnsen.dk
Sidst opdateret 16-05-2019 17:45