hjemom osydelserReferencerledige stillingerKontakt
 
       
  vis Indhold

International Controller/Økonomichef
Med fokus på optimering & projektarbejde

Novadan er en innovativ, international produktions- og servicevirksomhed, der blev etableret i 1980. Novadan råder over eget laboratorium og produktionsapparat, hvor der udvikles og fremstilles et bredt kvalitetssortiment af rengørings-, vaske- og desinfektionsmidler, samt andre specialprodukter. På disse områder er Novadan i dag blandt de førende på markedet.

Virksomheden er en kompetent samarbejdspartner inden for løsning af enhver rengøringsopgave. Novadan er leverandør af rengørings- og hygiejneløsninger af høj kvalitet til både private og offentlige virksomheder, hvor kvalitetsrengøring spiller en afgørende rolle.

Novadan eksporterer til kunder i 35 forskellige lande, fordelt i det meste af Europa, Mellemøsten, Kina og Afrika, hvortil der produceres 35.000 t/år. Virksomheden er ejet af det amerikanske selskab ITW, som er en Fortune 200 virksomhed med 50.000 ansatte i 57 lande. Der er ca. 75 ansatte i virksomheden, der er beliggende tæt på motorvejen i Kolding, i pæne og lyse bygninger.

Læs mere på: www.novadan.dk

-------------------------------------------------------------------------------------------------

Koncern rapportering, optimering, simplificering og ledelse
Med reference til divisionens overordnede økonomifunktion i England, bliver du ansvarlig for økonomifunktionerne hos Novadan i Kolding, samt hos virksomhedens søsterselskaber i Polen, Tyskland og Spanien. Du indgår naturligt i den lokale ledergruppe, og du får en central organisatorisk placering. Lokalt vil du arbejde tæt sammen med Business Unit Managers og den øvrige ledergruppe og du får mulighed for at arbejde med både strategiske og praktiske opgaver. Du bliver en vigtig sparringspartner, der tør udfordre status quo og som løbende bidrager med økonomisk og forretningsmæssig sparring til den øvrige ledelse i bestræbelserne på at optimere og simplificere virksomhederne. I et tæt samarbejde vil I udvikle effektive forretningsgange og optimere koncernens administrative processer, samt it- og økonomistyringsværktøjer.

Din tid vil du fordele mellem lokalt forankrede opgaver og opgaver rettet mod søsterselskaberne og koncernen. Dine opgaver er en kombination af de mere traditionelle Financial Controller koncernopgaver og en række proaktive og forretningsorienterede opgaver på både strategisk og operationelt niveau. Du vil løbende arbejde med lokale eller internationale projekter, samtidig som du løser de traditionelle opgaver som Controller for fabrikken i Kolding. Det forventes at du gennem dit skarpe intellekt og høje faglige kompetencer til en hver tid har overblik over den aktuelle økonomiske situation, og at du på den baggrund er i stand til at komme med egne input og forslag til hvilke skridt der skal tages fremadrettet for at udvikle forretningen. Du er selv en aktiv part i forhold til at sikre denne udvikling, herunder at tage initiativ til at de nødvendige ændringer og aktiviteter bliver både igangsat og afsluttet. I forbindelse med de internationale søsterselskaber, samt møder på koncernniveau, giver stillingen mulighed for en begrænset rejseaktivitet i størrelsesorden 25 dage om året.


Selvstændig – løsningsorienteret – internationalt mindset
Den ideelle kandidat har en teoretisk økonomisk baggrund som cand. merc., HD-R eller tilsvarende. Alternativt kan du have en baggrund fra revisionsverdenen. Du arbejder med et stort engagement og har nogle års relevant erhvervserfaring fra lignende opgaver, gerne i et produktionsmiljø. Erfaring med rapportering i en international koncern vil ligeledes være en fordel. Du har gerne ledelseserfaring og du tager fat i overordnede problemstillinger, uden at fjerne opgaverne fra de enkelte opgaveansvarlige. Dette gør dig i stand til at løse konkrete opgaver, men også til at bidrage aktivt til at sikre gruppens fortsatte forretningsmæssige udvikling. Det er afgørende, at du ikke gør ting mere komplicerede end nødvendigt, og at du er selvkørende og vant til at holde mange bolde i luften. Du kommunikerer ubesværet på engelsk, er superbruger i Excel og du er fortrolig med et eller flere ERP-systemer.

Da du bliver en vigtig sparringspartner, både lokalt, for de internationale søsterselskaber og for koncernen, er de vigtigt, at du ikke er bange for at sige hverken til eller fra. Som person er du serviceminded, men samtidig handlekraftig, selvstændig, beslutningsdygtig og i stand til at skære igennem, når det er nødvendigt. Du er initiativrig, uformel, ambitiøs og omhyggelig, og du har sans for detaljen. Du trives i et dynamisk og afvekslende arbejdsmiljø, og du har en udpræget sans for at få tingene til at lykkes, såvel internt som eksternt. Da du får en stor kontaktflade, er det vigtigt, at du kommunikerer godt, og at du evner at sælge dine budskaber på en ukompliceret og motiverende måde. Selv motiveres du af spændende og udfordrende opgaver, muligheden for at gøre en forskel og af at skabe ekstraordinere resultater sammen med resten af holdet.


Dine muligheder
Du vil naturligvis få fuld opbakning fra den øvrige ledelse og virksomhedens andre funktionsområder, og gennem en engageret indsats får du mulighed for at præge såvel din egen som virksomhedens udvikling.

Gagepakken, indeholdende løn, pension, sygeforsikringer og andre personalegoder forhandles individuelt på et niveau, der modsvarer stillingens krav og dine kvalifikationer.

Virksomheden får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Odd L. Johnsen på telefon: +45 29999043 eller på: odd@lyderjohnsen.dk.

Samtaler vil foregå hos LyderJohnsen A/S i Fredericia.

Send venligst din ansøgning og dit CV mærket ”International Controller/Økonomichef” til: ans@lyderjohnsen.dk

Husk at anvende den emailadresse, som vi skal bruge til senere kontakt.

Annoncen opdateres automatisk hver fjerde uge på jobportalerne. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra. Det er en konsekvens af, at vores stillingsannoncer ligger online, indtil rekrutteringsprocessen er afsluttet.

   
 

Jobtitel
International Controller/Økonomichef

Virksomhed
Novadan

Hjemmeside
http://www.novadan.dk

Sted
Kolding

 

 
Søg stillingen
 
     

vis joboversigt
Andre ledige stillinger

 
Headhunter / Rekrutteringskonsulent
 
  National og international Executive Search – Kan og vil du gøre en forskel?
 
  Er du etableret i branchen vil vi se meget frem til en snak om metoder, samspil og markedstilgang for at se, om vi har et fælles udgangspunkt. Vi vil kunne give dig de helt rette rammer og afsæt for fortsat succes i branchen foruden god sparring og samarbejde i vores vidensdelingskoncept. Er du ny i headhunterbranchen giver vi dig en grundig oplæring i metoder, værktøjer og markedsapproach. Herefter får du selvstændige opgaver inden for rekruttering og headhunting. Du står selv for alle dele af processen fra kanvassalg til interviews, kandidatpræsentationer samt opfølgning hos kunden. I vores team får du kompetent sparring og opbakning, da vi samarbejder internt for at nå de bedste resultater ud fra klare etiske retningslinier og høje kvalitetskrav. Dette betyder, at din læringskurve vil være stejl, og at dine kunder altid får den optimale behandling.
 
  læs mere  
 
Forretningsorienteret Controller - højre hånd for CFO
 
  Indflydelse på beslutninger - bred kontaktflade til fabriksledelse og øvrig ledergruppe
 
  Med reference til virksomhedens CFO vil du indgå i en alsidig og varieret hverdag, hvor du får mulighed for at arbejde med både strategiske og operationelle opgaver. Væsentlige opgaver vil være etableringen, videreudvikling og vedligeholdelsen af virksomhedens nye kostprismodeller, hvor du løbende vil være i aktiv dialog med salg og produktion omkring prisudvikling og væsentlige forhold angående selve forretningen. Du bliver her en vigtig nøgleperson, der bidrager med lønsomhedsanalyser, rentabilitetsanalyser og omkostningsopfølgning for løbende at understøtte en optimal udnyttelse af resurser, råvarer og virksomheden kompetencer. Du deltager også i de overordnede regnskabstekniske opgaver som omfatter deltagelse i periodiske afdelingsregnskaber, aflæggelse af årsrapport samt udarbejdelse af og opfølgning på budgetter, analyser og nøgletal.
 
  læs mere  

 

Ved Storkereden 1 • 7000 Fredericia • +45 2999 9043 • odd@lyderjohnsen.dk
Sidst opdateret 18-11-2019 15:19