hjemom osydelserReferencerledige stillingerKontakt
 
       
  vis Indhold

Country Manager/Lande Direktør Danmark
Stærk FMCG-profil til lancering af Nordens bedste, lækreste og sundeste juicer i Danmark

RÅSAFT er en 100% svenskejet virksomhed som ved hjælp af fantastiske, rene og ubehandlede kvalitetsprodukter har startet en juicerevolution på det svenske marked.

RÅSAFT producerer alle deres koldpressede juicer fra scratch på deres eget presseri i Loviseberg udenfor Stockholm. Alle smagsvarianter består udelukkende af pressede frugter og grønsager, og de er derfor rige på naturlige fiber, mineraler og vitaminer. Samtidig er juicerne totalt friske og ubehandlet, ingen form for varmebehandling (pasteurisering), højt tryk eller elektrisk pulsbehandling bliver benyttet på disse revolutionerende produkter. Dette gør at produkterne beholder al den naturlige smag, duft og farve fra råvarerne, hvilket resulterer i at RÅSAFTS juicer er sundere, lækrere og bare smager sindssygt godt.

Gennem de sidste snart 10 år har RÅSAFT haft stor succes med at gennemføre deres Juicerevolution i Sverige. Virksomheden har haft en stabil, stærk og kontrolleret vækst, hvor man i Sverige omsætter for et trecifret millionbeløb, med salg til både detailhandelen og indenfor HORECA segmentet. Selve distributionen er også unik, da juicerne bliver presset i dagtimerne, transporteret i løbet af følgende nat, og er at finde på hylderne hos forhandlerne allerede næste morgen. Friskere og bedre bliver det ikke. De ultrafriske produkter bliver leveret af Råsafts egne biler, og alle forhandlere bliver besøgt fast tre gange om ugen, hvor returvarer bliver afhentet, samtidig som nye og friske produkter bliver stillet ind på hylderne.

For nylig har virksomheden fået en meget stærk og annerkendt finansiel partner med i ejerkredsen, og med dette som afsæt, er tiden nu kommet til at starte den samme revolution indenfor ægte, rene og ultrafriske juicer Danmark.

Læs mere på: www.rasaft.se

Som den bærende kraft i at sikre en stærk og succesrig introduktion af RÅSAFTS Juicerevolution i Danmark, søger vi derfor nu en entreprenant, målrettet og kompetent FMCG-profil til at stå i spidsen for det danske selskab.

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Udfordrende karrierestilling i stærk og upolitisk FMCG-virksomhed
Med direkte reference til den administrerende direktør i moderselskabet, får du ansvaret for at lede RÅSAFT og deres unikke juicer til succes på det danske marked. Du bliver overordnet ansvarlig for al afsætning i Danmark. I et tæt samarbejde med, og som en vigtig del af virksomhedens overordnede ledergruppe, vil du fra starten have dit hovedfokus på at introducere produkterne til forbrugere og kunder på Sjælland. Dette som en naturlig følge af at de ultrafriske juicer har en kort holdbarhed.

Fra starten vil du personligt arbejde målrettet med at skabe kontakt til de relevante kontaktpersoner hos potentielle kunder, både indenfor detail- og HORECA segmenterne. Samtidig er du den drivende kraft i forhold til at etablere fysiske rammer for den danske virksomhed, og opbygge en stærk organisation med fokus på sælgere og distributører af de unikke kvalitetsprodukter. Her får du med andre ord muligheden for at sætte og udvikle dit helt eget hold fra starten. Sammen skal I sørge for at danskerne får mulighed for at opleve juicerevolutionen, og de fantastiske produkter som RÅSAFT reelt set er alene om på markedet.

Udover dine stærke kommercielle evner vil opgaven også stille krav til dine kompetencer som strateg, leder og motivator. Efter hånden som den indledende fase med introduktionen til markedet og planer for konkrete lanceringer er på plads, vil du også bruge noget af din tid på andre væsentlige opgaver som udarbejdelse af budgetter, forecasts med dertil hørende opfølgning, udvikling og opfølgning på strategiske Key Accounts, deltagelse i forhandlinger/årsaftaler, tæt samarbejde på kampagneniveau med marketing samt en løbende styrkelse og udvikling af den danske salgsafdeling. Hos RÅSAFT arbejder man som et team, og kulturen i virksomheden er kendetegnet af en direkte, men hjertelig tone, klare målsætninger og viljen til at gøre en ekstraordinær indsats både internt og overfor kunderne.


Købmand, entreprenør, motivator og leder
Den ideelle kandidat har en kommerciel teoretisk baggrund som cand. merc., HD-A, eller lignende. Du har skabt ekstraordinære resultater gennem dine stærke evner som sælger, strateg, leder og købmand. Du har flere års erfaring inden for FMCG-segmentet og du trives i en kommerciel lederrolle. Du evner at sætte dig ind i kundens forretning og deres udfordringer. Herigennem formår du at blive en værdifuld samarbejdspartner og ikke kun en leverandør til virksomhedens kunder. Du nyder at arbejde i et højt tempo, hvor salgstal, trends, statistikker og KPI´er er en naturlig del af din hverdag. Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale, og din bopæl ligger centralt i forhold til Sjælland.

Du motiveres af muligheden for at gøre en forskel overfor de danske forbrugere der ønsker et sundere, naturligere og lækrere alternativ til de juicer der findes på markedet i dag. Du siger aldrig nej til en spændende udfordring og du glæder dig til at investere både tid og engagement i at gøre en reel forskel for medarbejderne, kunderne, forbrugerne og for RÅSAFT. Du er stærk både på det praktiske og det strategiske plan. Dette gør dig i stand til at løse både de konkrete opgaver, men også til at træffe de rigtige beslutninger for, at sikre den samme positive udvikling som den man har oplevet i det Svenske marked.

Virksomheden er dynamisk og præget af en stærk og motiverende ledelse, og det er vigtigt, at du som sparringspartner ikke er bange for at sige hverken til eller fra. Du er købmand af natur, tænker kreativt og du trives med en åben og respektfuld omgangstone, kombineret med kort vej til beslutningerne. Du har en udpræget sans for at få tingene til at lykkes, såvel internt som eksternt og med et stort drive og et smittende engagement går du forrest. Også når det går stærkt, formår du at beholde struktur og overblik over dine egne og organisationens opgaver.


Er du klar til det næste skridt i din karriere?
For den rette kandidat er der en unik mulighed for at sætte sig i chefstolen for RÅSAFTS indtræden på det danske marked. Der vil være en række spændende muligheder, men også udfordringer på vejen frem. Har du det, der skal til for at løfte denne spændende opgave, vil du naturligvis få fuld opbakning fra moderselskabet og bestyrelsen og gennem en engageret indsats får du mulighed for at præge såvel din egen som virksomhedens udvikling.

Løn og øvrige ansættelsesvilkår aftales individuelt på et niveau, der modsvarer stillingens krav og dine kvalifikationer. Der vil være muligheder for at indtræde i et attraktivt optionsprogram hvis dette er med til at motivere dig yderligere.

Virksomheden får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Odd L. Johnsen på telefon: +45 29999043 eller på: odd@lyderjohnsen.dk

Samtaler vil foregå i København.

Send venligst din ansøgning og dit CV mærket ”CM, RÅSAFT” til: ans@lyderjohnsen.dk

Husk at anvende den emailadresse, som vi skal bruge til senere kontakt.

Annoncen opdateres automatisk hver fjerde uge på jobportalerne. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra. Det er en konsekvens af, at vores stillingsannoncer ligger online, indtil rekrutteringsprocessen er afsluttet.

   
 

Jobtitel
Country Manager/Lande Direktør Danmark

Virksomhed
RÅSAFT

Hjemmeside
http://www.rasaft.se

Sted
Sjælland

 

 
Søg stillingen
 
     

vis joboversigt
Andre ledige stillinger

 
Headhunter / Partner
 
  National og international Executive Search – Kan og vil du gøre en forskel?
 
  Har du en drøm om at blive Headhunter, og ved at du når hurtigere frem til dit mål med et stærkt navn i ryggen, gennemprøvede metoder og koncepter at arbejde efter samt erfarne kollegaer at sparre med, så skulle vi måske tage en snak? Er du etableret i branchen vil vi se meget frem til en konstruktiv snak om hvordan vi sammen kan skabe endnu stærkere resultater. Vi vil kunne give dig de helt rigtige rammer og afsæt for fortsat succes i branchen, gennem målrettet og konstruktiv sparring, personlig udvikling og samarbejde omkring både salgsprocessen og løsning af kunderelaterede opgaver.
 
  læs mere  
 
Kompetent revisor med drive og ambitioner
 
  Er du træt af for meget overarbejde og ensformige opgaver, eller har du ambitioner om en kortere vej til et reelt partnerskab?
 
  Mange dygtige revisorer søger væk fra branchen fordi de synes, at afstanden til topledelsen bliver for stor, og fordi man arbejder væsentlig flere timer end det der er normalt i det øvrige erhvervsliv. Specielt når man får børn og familie kan dette blive en stor belastning. Samtidig er der også ambitiøse og motiverede revisorer der måske allerede har en kundeportefølje og gerne vil indgå i et reelt medejerskab, men finder vejen dertil meget lang og kompliceret af interne forhold i en større organisation. Hvis en af ovenstående beskrivelser passer godt på dig, er vi meget interesseret i at høre fra dig. Vi er nemlig overbevist om at hvis du har de overvejelser omkring din videre karriere, så kan vi sammen skabe en stilling der vil være særdeles interessant og motiverende for netop dig.
 
  læs mere  
 
Maintenance Controller
 
  strategisk nøglefunktion – vedligeholdschefens højre hånd - personlig udvikling
 
  Med direkte reference til raffinaderiets vedligeholdschef bliver du et centralt omdrejningspunkt i den kontinuerlige forbedringsproces af arbejdsgangene i vedligehold. Du forstår det administrative maskinrum i vedligeholdelsesfunktionen og sikrer, at systemerne for indkøb af materialer og services er ajourførte og i tråd med ugeplanerne, så systemerne til en hver tid giver et retvisende billede. Du italesætter afvigelser og følger med i afviklingen af ugeplanerne for vedligehold og kontrollerer at timeforbrug, fremdrift og evt. tilkøb reflekteres i systemerne så relevante nøgletal hele tiden er opdateret og giver et overblik som der kan ageres efter. Du er ansvarlig for skabe overblik over budget og reelle omkostninger i forhold til de 150-200 millioner kr. der årligt bliver brugt på at vedligeholde raffinaderiet. Vedligeholdelsesopgaverne bliver udført af de ca. 25 egne medarbejdere, sammen med 40-50 medarbejdere fra faste eksterne samarbejdspartnere.
 
  læs mere  
 
Vedligeholdelsesleder for SIMC-området
 
  Stillads, Isolering, Maler og Civil - dette er din hjemmebane!
 
  Med direkte reference til raffinaderiets vedligeholdelseschef bliver du ansvarlig for at lede SIMC området indenfor vedligeholdelsesfunktionen. Det årlige budget i dette område er på ca. 30 millioner, og opgaverne bliver primært løst i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere og entreprenører. Som leder får du direkte ledelse af en fieldsupervisor som primært beskæftiger sig med opfølgning af at sikkerhed, kvalitet og dokumentation leveres ifølge aftale. Yderligere får du ledelsen af et sted mellem 20-30 eksterne medarbejdere med 4-6 formænd der er beskæftiget indenfor dine områder. En typisk fordeling af det indlejede personale fra de faste samarbejdspartnere kunne typisk være 5-15 personer indenfor jord og beton-arbejde (civil), 4-6 personer på stillads og 2-4 indenfor isolationsarbejde samt malere efter behov.
 
  læs mere  

 

Ved Storkereden 1 • 7000 Fredericia • +45 2999 9043 • odd@lyderjohnsen.dk
Sidst opdateret 10-11-2021 14:34