hjemom osydelserReferencerledige stillingerKontakt
 
       
  vis Indhold

Vil du projektere alu-facader til nogle af Danmarks største byggerier?
Udadvendt ambitiøs konstruktør til projektering og konstruktion i alufacade-projekter fra A til Z

FP Gruppen er en sammenlægning af de to søsterselskaber Cetonia A/S og FP Alu-Glas A/S. Igennem et halvt århundrede har firmaerne i gruppen skabt de individuelle løsninger til døre, vinduer og facader i alu, stål, glas, træ og plast, der skaber størst mulig trivsel. Projekterne spænder vidt fra store tag- og facadeløsninger til automatiske skydedøre, vinduer og structural glazing konstruktioner.

FP Gruppen har en stærk markedsposition i Danmark baseret på kvalitet, købmandsskab samt ikke mindst et nært samarbejde med entreprenører, arkitekter og bygherrer. Fra idé til overlevering af det færdige projekt tilbydes kunderne service og sparring af højeste kvalitet.

FP Gruppen er velkonsolideret og har flere datterselskaber samt egenproduktion i Danmark. Firmaet har hovedkontor i Skive.

Se mere på: www.fpgruppen.dk

------------------------------------------------------------------------------------------------

Egne projektopgaver hos en af byggebranchens førende
Med reference til tegnestuelederen bliver du en del af FP Gruppens velfungerende projektafdeling. Du får overdraget sagerne fra salgsafdelingen. Herfra har du det fulde ansvar for projektet fra projektering til produktion og montage. FP Gruppen har relevante udfordringer til branchens bedste kandidat såvel som til den nyuddannede.

Du trækker essensen ud af tegningsmaterialet, specificerer projekterne og laver tegning og tilpasning i AutoCad. Du koordinerer og afstemmer jævnligt med alle interessenter i projektet, herunder kunder, produktion, montører og eventuel byggepladsledelsen, og ligeledes styrer du eventuelle underentreprenører og øvrige samarbejdspartnere.

Omdrejningspunktet i din jobprofil er dog konstruktion, om end projektledelse også vil fylde en del i din hverdag. Er du en erfaren kandidat vil du eventuelt kunne få ansvar for en projektmedarbejder.

Arbejdsstedet er på FP Gruppens hovedkontor i Skive.


Indtag en central rolle i et stærkt team
Indsigt i bygningskonstruktion er afgørende. Således er du formentlig bygningskonstruktør, produktionsteknolog, teknisk assistent eller tilsvarende med en stærk interesse for bygningskonstruktion og tekniske løsninger. Hvis du er nyuddannet, vil det være et krav, at du har et solidt kendskab til AutoCad. En fortid som håndværker er en fordel, men ikke et krav.

Først og fremmest sætter du en ære i at levere kvalitet til tiden, opnå høj kundetilfredshed og at være en vellidt kollega. Desuden har du et højt drive og er god til at kommunikere med alle. Humor og robusthed i en travl hverdag er vigtigt, og du skal trives med et stort selvstændigt ansvar.

Enten bor du, eller er parat til at flytte for at bo i daglig køreafstand til Skive.


Spændende udfordringer og personlig udvikling på en god arbejdsplads
For den rigtige kandidat er der tale om en yderst spændende stilling i en markedsledende virksomhed, som gør meget for at udvikle og fastholde dygtige og kompetente medarbejdere. Du vil få både faglige og personlige udfordringer, og du vil arbejde tæt sammen med dygtige og engagerede kolleger.

Du vil naturligvis få fuld opbakning fra såvel tegnestuelederen, som fra teamets øvrige medlemmer, og gennem en målrettet og engageret indsats, får du rig mulighed for at præge din egen positive udvikling.

FP Gruppen får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jakob Kristensen på telefon: 42756590 eller via mail: jkr@lyderjohnsen.dk

Send venligst din ansøgning og dit CV mærket ”Alufacader” til:
ans@lyderjohnsen.dk

Husk at anvende den e-mailadresse, som vi skal bruge til senere kontakt.

Indledende samtaler vil blive afholdt hos LyderJohnsen A/S i Fredericia.

Annoncen opdateres automatisk hver fjerde uge på jobportalerne. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra. Det er en konsekvens af, at vores stillingsannoncer ligger online, indtil rekrutteringsprocessen er afsluttet.


   
 

Jobtitel
konstruktør

Virksomhed
FP Gruppen

Hjemmeside
http://www.fpgruppen.dk

Sted
Skive

 

 
Søg stillingen
 
     

vis joboversigt
Andre ledige stillinger

 
Headhunter / Rekrutteringskonsulent
 
  National og international Executive Search – Kan og vil du gøre en forskel?
 
  Er du etableret i branchen vil vi se meget frem til en snak om metoder, samspil og markedstilgang for at se, om vi har et fælles udgangspunkt. Vi vil kunne give dig de helt rette rammer og afsæt for fortsat succes i branchen foruden god sparring og samarbejde i vores vidensdelingskoncept. Er du ny i headhunterbranchen giver vi dig en grundig oplæring i metoder, værktøjer og markedsapproach. Herefter får du selvstændige opgaver inden for rekruttering og headhunting. Du står selv for alle dele af processen fra kanvassalg til interviews, kandidatpræsentationer samt opfølgning hos kunden. I vores team får du kompetent sparring og opbakning, da vi samarbejder internt for at nå de bedste resultater ud fra klare etiske retningslinier og høje kvalitetskrav. Dette betyder, at din læringskurve vil være stejl, og at dine kunder altid får den optimale behandling.
 
  læs mere  
 
Konstruktionschef
 
  ledelse - konstruktion - robotteknologi - udvikling
 
  Med reference til den administrerende direktør bliver du chef for konstruktionsafdelingens kompetente og motiverede kollegaer, der arbejder med udvikling, konstruktion, tilpasning samt teknisk tegning i 3D. Dine opgaver vil være alsidige og afvekslende og blandt andet af ledelse, fordeling af opgaver og ressourcer, teknisk sparring med kollegaer og kunder, projektledelse samt egne konstruktionsopgaver opgaver.
 
  læs mere  
 
Teknisk Designer med mod på mere
 
  Struktur - Udvikling - Teknisk Tegning
 
  Du får direkte reference og vil være i tæt samarbejde med Produktionschefen. Du vil ligeledes også være i daglig kontakt med dine kompetente og motiverede kollegaer på tværs af afdelingerne. Her skal du varetage en lang række spændende arbejdsopgaver. Du arbejder med at tegne nye produkter, samt udvikle og opdatere tekniske tegninger på de eksisterende produkter. Andre opgaver vil være oprettelse samt vedligeholdelse af datablade og løbende selvstændigt at sørge for produktdokumentation samt godkendelser. Du vil i denne stilling være det vigtige bindeled mellem produktion og salg. Du vil også have mulighed for at sammensætte et spændende job, der matcher dine personlige interesser og kompetencer. Dette kunne f.eks. være udvikling og opdatering af salgsmateriale, godkendelser af produkter, datablade, og styklister i samarbejde med de øvrige afdelinger i virksomheden samt vores grossister. Der kan på sigt for den rigtige kandidat også være mulighed for et deltage i leverandørbesøg i ind- og udland. Ligeledes kan opgaverne også være, at uploade nye og opdaterede datablade og anden information på hjemmesiden.
 
  læs mere  

 

Ved Storkereden 1 • 7000 Fredericia • +45 2999 9043 • odd@lyderjohnsen.dk
Sidst opdateret 13-02-2019 15:00