Sælger/KAM til GORI Propeller branchens bedste løsninger - dansk kvalitet til hele verden
GORI Propeller A/S har siden de blev introduceret på verdensmarkedet i 1975, opbygget et ry uden sidestykke i hele industrien på grund af den lave vandmodstand, den effektive manøvredygtighed og de patenterede enkeltdrev og overgear-teknologier. GORI Propeller har løbende udviklet sig og har i dag et komplet produktprogram inden for foldepropeller og specialfremstillede propeller. Produkterne bliver primært solgt gennem det internationale netværk af agenter og forhandlere. Man har et stærkt brand, der er efterspurgt hos både den kvalitetsbevidste lystsejler, den målrettede konkurrencesejler og værfterne der bygger skibene. De innovative produkter og løsninger bliver solgt over hele verden.
GORI Propeller A/S har til huse i Haderslev, hvor man er beliggende i funktionelle og præsentable rammer sammen med moderselskabet BSI Group. Virksomheden er 100% danskejet med en meget sund økonomi.
Som en naturlig følge af den stærke markedsposition og den positive udvikling virksomheden er inde i, ønsker man nu at styrke organisationen med en stærk salgsprofil der brænder for det maritime område. Du vil være med til at komplementere et i forvejen stærkt team samt at fastholde og yderligere styrke den positive udvikling indenfor markedets bedste folde- og specialfremstillede propeller.
Kunden fortjener det bedste Du vil i tæt samarbejde med to dygtige og erfarne kolleger indgå i et stærkt team, hvor kundens tilfredshed, et godt samarbejde og positive resultater tæller. GORI Propeller har et godt og velkendt navn i branchen, og dine primære opgaver vil derfor være at motivere, støtte og videreudvikle det gode samarbejdet med virksomhedens distributører over hele verden. GORI har i dag ca. 35 distributører, og nogle af distributørerne har underforhandlere på de enkelte markeder. Disse forhandlere bearbejder både OEM-kunder som for eksempel værfter og motorleverandører i forbindelse med nybygninger, men der er også en stor og spændende forretning indenfor aftersales og opgraderinger på eksisterende skibe. Du vil typisk være i kontakt med distributørerne via telefon eller mail, men der vil også blive mulighed for en begrænset rejseaktivitet i størrelsesorden 20-25 dage om året, for at besøge kunder og for at deltage i internationale messer.
Du vil støtte dine kunder med teknisk og kommerciel rådgivning, og du vil have den store fordel i dit arbejde, at alle produkter og løsninger bliver produceret på fabrikken i Haderslev, så du vil have nemt ved at tale direkte med dem der producerer de ordrer du sælger. Herigennem sikrer du, at kunderne får den optimale service, samtidig med at virksomheden bliver endnu bedre kendt som en kompetent leverandør af komponenter, udstyr og løsninger. GORI Propeller ønsker at fastholde nye og eksisterende kunder gennem en proaktiv indstilling til salg, service og rådgivning. Du får derfor en central rolle i virksomhedens videre udvikling, hvor du vil fungere som sparringspartner overfor både kunderne, kollegaerne og virksomhedens ledelse. Kulturen i virksomheden er kendetegnet af en direkte og hjertelig tone, klare målsætninger og viljen til at gøre en ekstraordinær indsats både internt og overfor kunderne.
En, der åbner døre og bygger stærke relationer Der kan være flere indgange til denne spændende stilling. Måske er du teknisk uddannet, men brænder mere for handel og det kommercielle, alternativt har du en handelsbaggrund kombineret med en god teknisk forståelse. Det er dog de kommercielle udfordringer, der driver dig, og du har derfor gerne nogle års erfaring fra en lignende salgsstilling. Du brænder for det maritime, og det vil være en fordel hvis du selv sejler eller har anden tilknytning til sejlsporten. Du motiveres af et tæt samarbejde med kunderne og af at få lukket en handel. Du taler og skriver dansk på højt niveau, og som følge af de internationale kontakter er det en forudsætning, at du behersker engelsk, og det vil være spændende, hvis du også taler en smule tysk.
Som person er du købmand af natur og du trives i et professionelt miljø, hvor ingen dage er ens, og hvor der arbejdes med høj faglighed og god teamspirit. Med din tekniske indsigt og gode kommunikationsevner er du en god sparringspartner for både kunder og kolleger. Du er god til at sælge dine ideer og tanker på alle niveauer såvel internt som eksternt og du sætter en ære i altid at levere den rigtige løsning. Du har stor gennemslagskraft, samtidig som du er lyttende og motiverende. Du er målrettet og resultatorienteret, og selv når det går stærkt, formår du at beholde struktur og overblik over dine opgaver. Gennem din adfærd formår du at skabe respekt om din person, og du har modet og evnerne til at være en af dem, der går foran i virksomhedens fortsatte ekspansion og spændende udvikling.
En af branchens stærkeste aktører Du tilbydes et inspirerende og udfordrende job i en virksomhed, der er blandt de førende i branchen og med rige muligheder for fortsat udvikling i den retning, du evner og ønsker. Du vil blive en del af en stabil medarbejderstab kendetegnet ved et højt fagligt niveau, en udpræget samarbejdskultur og en uhøjtidelig, humoristisk omgangstone.
Der tilbydes attraktiv løn efter kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring.
Virksomheden får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Odd L. Johnsen på telefon:
+45 29999043 eller på: odd@lyderjohnsen.dk.
Samtaler vil foregå hos LyderJohnsen i Fredericia.
Send venligst din ansøgning og dit CV mærket ”Sælger/KAM, GORI” til: ans@lyderjohnsen.dk
Husk at benytte den e-mail adresse, som vi skal bruge til senere kontakt.
Annoncen opdateres automatisk hver fjerde uge på jobportalerne. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra. Det er en konsekvens af, at vores stillingsannoncer ligger online, indtil rekrutteringsprocessen er afsluttet.
National og international Executive Search – Kan og vil du gøre en forskel?
Har du en drøm om at blive Headhunter, og ved at du når hurtigere frem til dit mål med et stærkt navn i ryggen, gennemprøvede metoder og koncepter at arbejde efter samt erfarne kollegaer at sparre med, så skulle vi måske tage en snak? Er du etableret i branchen vil vi se meget frem til en konstruktiv snak om hvordan vi sammen kan skabe endnu stærkere resultater. Vi vil kunne give dig de helt rigtige rammer og afsæt for fortsat succes i branchen, gennem målrettet og konstruktiv sparring, personlig udvikling og samarbejde omkring både salgsprocessen og løsning af kunderelaterede opgaver.
Er du træt af for meget overarbejde og ensformige opgaver, eller har du ambitioner om en kortere vej til et reelt partnerskab?
Mange dygtige revisorer søger væk fra branchen fordi de synes, at afstanden til topledelsen bliver for stor, og fordi man arbejder væsentlig flere timer end det der er normalt i det øvrige erhvervsliv. Specielt når man får børn og familie kan dette blive en stor belastning. Samtidig er der også ambitiøse og motiverede revisorer der måske allerede har en kundeportefølje og gerne vil indgå i et reelt medejerskab, men finder vejen dertil meget lang og kompliceret af interne forhold i en større organisation. Hvis en af ovenstående beskrivelser passer godt på dig, er vi meget interesseret i at høre fra dig. Vi er nemlig overbevist om at hvis du har de overvejelser omkring din videre karriere, så kan vi sammen skabe en stilling der vil være særdeles interessant og motiverende for netop dig.
Vil du være med til at sætte kursen for en af Danmarks mest spændende maritime virksomheder?
Som fabrikschef, og med reference til virksomhedens CEO, får du det fulde og overordnede ansvar for produktionen, teknik, udvikling, design, service og projektafdelingen i virksomheden. Nogle af de primære opgaver vil være at lede og fordele resurser i forhold til de forskellige projekter og ordrer der er aktive. Virksomheden producerer primært produkter og løsninger der er kundetilpassede, så de fleste ordrer vil derfor være større eller mindre projekter. Her vil der være et stort fokus på at yderligere optimere procedurer, overdragelsesforretninger, kommunikation og vidensdeling imellem de enkelte afdelinger, så i sammen kan blive endnu mere effektive i eksekvering af projekterne. I tæt samarbejde med dine kompetente kollegaer, sørger du for den optimale bemanding på de enkelte maskiner, samtidig med du har et skarpt fokus på sikkerheden i produktionen. Du arbejder også aktivt på at optimere processer og arbejdsgange, samt løbende arbejder på mulige forbedringer af maskinparken, for at minimere spild og sikre en endnu højere effektivitet i produktionen.
Er det dig der skal viderebringe denne spændende og velfungerende økonomifunktion?
Med reference til CFO for BSI Gruppen får du en vigtig og central rolle i administrationen.
Dine primære opgaver vil være af økonomisk karakter, og du får en alsidig og varieret hverdag. Her får du mulighed for at arbejde med både taktiske, praktiske og analytiske opgaver. Du vil selvstændig lave hands-on opgaver såsom bl.a. løn, månedsafslutninger, budgetter, likviditetsstyring og anlægskartotek. Du vil blive virksomhedens kontaktperson overfor revisor og andre relevante eksterne samarbejdspartnere. Andre opgaver kan være at bistå dine kollegaer på tværs i organisationen med praktiske opgaver såsom indkøb af kontorartikler, rejseafregninger, booking af forsendelser etc. Herigennem vil du være sikret en spændende og varieret hverdag, med forskelligartede opgaver hvor du selvstændig tager beslutninger og løser opgaverne, alene eller sammen med kollegaer.